Tilgængelighed

STARS er indrettet med faciliteter der sikrer, at kørestolsbrugere har ubegrænset adgang til hele salen. Rampe til kørestole findes i salens højre side, lige ved baren, og vores dejlige personale er altid behjælpelig med at finde en god plads. Et handikaptoilet har vi også. 

Det er muligt at køre helt ind i gården med bil, hvor af og pålæsning er tilladt. Der er desværre ikke nogen dedikeret plads til handicapkøretøjer i gården, så vi må henvise til den nærmeste plads, som ligger på Algade foran STARS/Vordingborg Apotek.
Adressen er Algade 82. Her fra er der 50 meter ned til STARS.

Kørestolsbrugere kan tage 1 hjælper med gratis. Du kan printe en gratis ledsagerbillet når du køber billet til dig selv. Ledsagerbilletten er kun gyldig ved fremvisning af ledsagerkort ved indgangen. Ledsagerkort udstedes af Danske Handicaporganisationers Brugerservice.
Se evt. mere på http://www.handicap.dk/

Ved udsolgte koncerter er det ekstra vigtigt at du printer en ledsagerbillet eller meddeler os på forhånd at du har en hjælper med.
Meld din ankomst på mail til [email protected]

Hvis du har et handicap der fordrer specielle hensyn skal du blot kontakte os på ovenstående mail eller på tlf.: 5534 2060 på hverdage mellem kl. 9 - 15 og så finder vi sammen ud af hvordan du nemmest kommer til at opleve koncerter på STARS.